For dem som har lyst til at hive lidt i granit, tager vi på en fælles weekendtur til Bornholm 21. - 23. august 2026.
Arrangementet vil primært foregå i og ved Moseløkken stenbrud ved Allinge, hvor der er boltede ruter i alle sværhedsgrader.
Vi overnatter i telt på Egeløkke naturlejrplads, der ligger lige ved siden af stenbruddet.
Turen henvender sig til jer, der kan klare jer selv (15+) på klipper. Men børn er velkomne i følge af en forældre, der selv kan stå for deres sikkerhed.
Man er selv ansvarlig for udstyr, transport, ophold og mad på turen. Vi vil dog selvfølgelig være behjælpelige så godt vi kan, samt koordinere biler m.m., så prisen kan holdes nede.
Ved tilmeldingen skriv en kommentar om man har bil eller ønsker plads i en og hvad tid man kan tage afsted fredag.
Spørgsmål til turen stilles til Lars (lb@koege-klatreklub.dk).
Da det foregår i naturen skal man have en klatrehjelm på under klatringen og det er under eget ansvar!!!